Hvad laver brugergrupperne?
For at sikre, at vores løsninger bedst muligt understøtter varme- og vandforsyningernes processer, har vi etableret brugergrupper inden for:
- Forsyning|FOF og E|Forsyning
- Forsyning|GIS Desktop
- Forsyning|GIS WEB
- Forsyning|BI
- Forsyning|WEB
- Forsyning|Hosting
Brugergrupperne består af repræsentanter for brugerne, valgt af - og blandt - brugerne af de pågældende IT-løsninger. Man vælges ind i en brugergruppe for en 2-årig periode med mulighed for genvalg op til fire gange.
Brugergruppernes opgave er at rådgive os i forhold til den videre udvikling af vores løsninger, således, at vi sikrer, at løsningen udvikler sig i overensstemmelse med brugernes behov og ønsker. En vigtig opgave er derfor at bistå med prioritering af konkrete udviklingsønsker.
Brugergrupperne kan også fungere som sparringspartnere i forbindelse med større moduludviklingsopgaver eller andre større udviklingsprojekter: Og så tjener grupperne som talerør for brugerne i forhold til Softværket.
Brugergrupperne mødes efter behov og mødefrekvensen er derfor forskellig i grupperne. Brugergruppen for Forsyning|FOF og E|Forsyning mødes ca. 4-5 gange årligt, de øvrige grupper med mindre frekvens.
Du kan læse mere om arbejdet i brugergrupperne i forretningsorden for brugergrupper.