Vores nye supportsystem har nu erstattet Serviceprogrammet
Vores nye supportsystem har nu erstattet Serviceprogrammet
Vi har indfaset vores nye supportsystem endegyldigt, og Serviceprogrammet er lukket ned. Med det nye system bliver det lettere for dig at få hjælp, når du har brug for det.

I efteråret sidste år kunne vi afsløre vores helt nye supportsystem, der skal erstatte Serviceprogrammet.
Som kunde har du haft adgang til systemet i noget tid, og langt de fleste har allerede taget det flittigt i brug.
Og i slutningen af februar var det så meningen, at vi ville lægge Serviceprogrammet endegyldigt på hylden.
Men en strømafbrydelse hos os gjorde, at netop Serviceprogrammet ved en fejl blev utilgængeligt fra fredag den 31. januar.
I stedet for at bruge unødig tid og kræfter på at få det op at køre igen, har vi valgt at lade Serviceprogrammet forblive lukket. Det betyder, at du allerede nu udelukkende kan henvende dig til vores support igennem det nye system – det finder du lige her.
Vi beklager meget de gener, afbrydelsen har skabt for de kunder, som endnu ikke var kommet i gang med at bruge det nye supportsystem.
Heldigvis er det nemt at komme i gang med det – og vi sidder selvfølgelig klar på telefonen til at hjælpe jer godt på vej, så I fortsat kan få fat på os, når I har brug for det.
Lettere at få hjælp
Med det nye system har du direkte adgang til supporten fra både mobil, tablet og pc, da alt kører gennem en browser.
Samtidig er det nye system være koblet sammen med din mail – og det betyder, at du får svar fra vores supportere direkte i din indbakke. Al kommunikation kommer altså direkte til dig, i stedet for at du behøver at tjekke Serviceprogrammet.
Med andre ord forbedrer vi din supportoplevelse markant med det nye system – og med tiden forventer vi at udbygge det yderligere, så du endnu lettere kan få hjælp til dine løsninger, når du har brug for det.
Konsulenterne får mere tid til at hjælpe dig
På vores årsmøde i slutningen af august 2024 viste teamleder i Konsulent- og Supportgruppen, Christian Klerke, systemet frem for begejstrede deltagere.
- Udover alle de fordele, systemet giver vores kunder, frigiver det også meget tid i hverdagen for vores konsulenter. Og det betyder, at vi får langt bedre tid til at hjælpe alle, der har brug for det, siger han og fortsætter:
- Samtidig får man som kunde også et bedre overblik over hele forsyningens supporthistorik de seneste 90 dage, da man let kan søge i tidligere sager – også dem, kollegaerne har oprettet.