Vi har stadig tilfredse kunder – men der er også plads til forbedringer

26. juni 2024

Vi har stadig tilfredse kunder – men der er også plads til forbedringer

Vores årlige kundetilfredshedsundersøgelse viser, at kunderne fortsat er tilfredse med Softværkets løsninger og services. Et mindre fald i tilfredsheden sammenlignet med seneste undersøgelse gør dog, at vi har sat øget fokus på at levere endnu bedre kundeoplevelser fremover.

Resultaterne fra vores årlige kundetilfredshedsundersøgelse er landet. Og vi kan heldigvis se, at vi stadig har meget tilfredse kunder i Softværket.

Når det så er sagt, må vi også konstatere, at der sammenlignet med tidligere år er sket et fald i kundetilfredsheden på enkelte områder. Noget, vi er meget opmærksomme på, og derfor vil arbejde på at forbedre i den kommende tid.

Der er fortsat høj tilfredshed med Softværkets løsninger blandt vores kunder - men et mindre fald siden sidste undersøgelse gør, at vi nu sætter fokus på at øge kundetilfredsheden igen.

 

Vores kundetilfredshedsundersøgelse har gennem mange år været et vigtigt pejlemærke for os, når vi planlægger og udvikler forbedringer til vores løsninger – og ikke mindst når vi vurderer den service, vi leverer til vores kunder hver dag.

Derfor har vi på baggrund af dette års kundetilfredshedsundersøgelse valgt at gøre øget kundetilfredshed til et af vores store, strategiske mål for det kommende år.

Vores arbejde for at nå det mål kommer blandt andet til at indebære tekniske forbedringer af flere løsninger, mens uddannelse, øget vidensdeling og større kundeinvolvering også bliver vigtige tiltag i arbejdet med at forbedre tilfredsheden blandt vores kunder.

Alt det håber vi, kommer til at gøre en forskel for din oplevelse af at være kunde i Softværket.

De vigtigste konklusioner fra årets undersøgelse:

  • Generelt har vi fortsat meget tilfredse kunder på alle vores løsninger – og ligesom tidligere år, er det særligt vores support, der er stor tilfredshed med. Vi oplever dog et lille fald i den generelle tilfredshed, mens der på nogle løsninger er et mere udtalt fald i kundetilfredsheden.

  • Vores Net Promoter Score, som indikerer, hvor mange af vores brugere ville anbefale vores løsninger til en bekendt, falder fra 45 til 30,5. Selvom 30,5 stadig er et fint resultat, er det et markant fald, som vi ikke kan være helt tilfredse med.

  • Generelt er tilfredsheden med Forsyning|FOF høj – særligt supporten. Efter et år med omstilling til skyen er tilfredsheden kun faldet en smule, og vi kan konstatere, at mange har taget godt imod overgangen til Forsyning|FOF i skyen. I hvert fald er der ikke en markant forskel på tilfredsheden, når man sammenligner med Forsyning|FOF Classic.

  • Vi fastholder samme tilfredsniveau som i seneste undersøgelse for Forsyning|GIS, E|Forsyning – og til dels Forsyning|Hosting. Særligt i vores tekniske support og på Digital Ledningsadministration oplever vi høj tilfredshed.

  • Desværre må vi konstatere, at tilfredsheden med vores hjemmesideløsning, Forsyning|WEB, er faldet. Løsningen har i det seneste år trængt til en opdatering, og det har kunnet mærkes i stabiliteten. Vi har nu implementeret den vigtige opdatering og forventer derfor, at vi i den kommende tid kan øge kvaliteten af det produkt og den service, vi leverer på vores hjemmesider.

  • Tilfredsheden med vores Business Intelligence-løsning, Forsyning|BI, er faldet markant. Netop derfor er vi glade for, at vi har kunnet lancere en helt ny BI-løsning, som vi ved, er en væsentlig forbedring af den gamle. Allerede nu har vi fået mange positive tilbagemeldinger – og vi har en stærk tro på, at vores kunder bliver glade for det nye Forsyning|BI.

Der er sendt vinpakker ud til 12 heldige vindere

Alle jer, der deltog i kundetilfredshedsundersøgelsen var med i en lodtrækning om vingaver til kontoret.

VI har trukket hele 12 vindere, som allerede har fået besked:

  • Aalestrup-Nørager Energi
  • Løgumkloster Fjernvarme
  • Vejen Varmeværk
  • Middelfart Fjernvarme
  • Skanderborg-Hørning Fjernvarme
  • Nykøbing Mors Fjernvarme
  • Ry Varmeværk
  • Hinnerup Fjernvarme
  • Rødby Varmeværk
  • Gelsted Fjernvarme
  • Lund Vandværk
  • Mørkøv Varmeværk

Til alle jer, der har valgt at deltage i kundetilfredshedsundersøgelsen, skal der lyde en stor tak.

Vi sætter pris på jeres tilbagemeldinger og bruger dem aktivt i at skabe værdi for jer gennem vores løsninger og services.

Tusind tak!

//