Vær med til at præge udviklingen af dine løsninger

20. februar 2023

Valg til brugergrupper: Vær med til at præge udviklingen af dine løsninger

Nu kan du stille op til vores årlige brugergruppevalg og få indflydelse på den fremtidige udvikling af Softværkets løsninger. Frist for opstilling er den 1. marts kl. 12.00

 

Som andelsselskab er vores vigtigste formål at levere de bedst mulige løsninger til vores brugere.

Det sikrer vi blandt andet gennem vores brugergrupper, som giver os en uundværlig indsigt i de konkrete behov og ønsker, brugerne har til vores løsninger

Der er snart valg til brugergrupperne - og du har mulighed for at stille op. På den måde kan du være med til at præge udviklingen af de IT-løsninger, du bruger i hverdagen.

 

Sådan stiller du op

Du kan stille op til valg inden for de af nedenstående løsninger, som din virksomhed har en aktiv abonnementsaftale på:

  • Forsyning|FOF og E|Forsyning
  • Forsyning|GIS Desktop
  • Forsyning|GIS WEB
  • Forsyning|BI
  • Forsyning|WEB
  • IT-drift og services

Det er naturligvis også en forudsætning for opstilling, at du er bruger af løsningen, har tid og har lyst til at påvirke videreudviklingen af denne. Du kan godt stille op til valg til flere brugergrupper.

Ønsker du at stille op til valg til en brugergruppe? Send en mail til Jan Elmstrøm Blaabjerg på jeb@softvaerket.dk, hvor du kort motiverer dit kandidatur.

Sidste frist for opstilling til valg til brugergrupper er onsdag d. 1. marts 2023 kl. 12.00.

Kandidater til de forskellige grupper vil blive offentliggjort på vores hjemmeside den efterfølgende uge.  

 

Om brugergrupperne

Brugergrupperne består af repræsentanter for brugerne af de pågældende IT-løsninger. Deres opgave er at rådgive os i forhold til den videre udvikling af vores løsninger, så vi sikrer, at løsningen udvikler sig i overensstemmelse med brugernes behov og ønsker.

En vigtig opgave er derfor at bistå med prioritering af udviklingsønsker. Brugergrupperne kan også fungere som sparringspartnere i forbindelse med større moduludviklingsopgaver eller andre større udviklingsprojekter. Og så tjener grupperne som talerør for brugerne i forhold til Softværket.

Brugergrupperne mødes efter behov og mødefrekvensen er derfor forskellig i grupperne. Brugergruppen for Forsyning|FOF og E|Forsyning mødes ca. 4-5 gange årligt, de øvrige grupper med mindre frekvens.

Arbejdet i brugergruppen er ulønnet, men vi godtgør dine eventuelle udlæg og rejseudgifter. Ligeledes deltager du gratis i vores årsmøde. Man vælges ind for en periode på to år, og kan genvælges indtil fire gange.

Du kan læse mere om arbejdet i brugergrupperne i forretningsorden for brugergrupper, som er tilgængelig på vores hjemmeside.

 

Oversigt over deltagere i brugergrupperne

  • Forsyning|FOF og E|Forsyning
    • Laila Gade, Ølgod Tekniske Værker – på valg
    • Thomas Glibstrup, Ringkøbing Fjernvarme – på valg
    • Brian Kølvig, Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning – på valg
    • Susann Athena Schmidt
    • Tania Vingum
  • Forsyning|GIS Desktop
    • Bo Holt Andreasen, Hadsund Fjernvarme - på valg
    • Henrik Jakobsen, Vejle Fjernvarme - på valg
    • Finn Andresen, Middelfart Fjernvarme
  • Forsyning|GIS WEB
    • Esben Nagskov, Aulum Fjernvarme - på valg
    • Pernille Boje Castro Lagunas, Egedal Fjernvarme
    • Søren Fejrskov Hansen, Tørring Kraftvarmeværk - på valg
  • Forsyning|BI
    • Lisbet Damsbo Lund, Assens Fjernvarme – på valg
    • Connie Korsbæk, Middelfart Fjernvarme
    • Jesper Skrubbeltrang, Sindal Fjernvarme – på valg
    • Bo Holt Andreasen, Hadsund Fjernvarme
  • Forsyning|WEB
    • Martin Post, Skanderborg-Hørning Fjernvarme – på valg
    • Maria Damgaard Frandsen, Tørring Kraftvarmeværk
    • Heidi Catharina Sommerset, Sønderborg Fjernvarme – på valg
  • IT-drift og services (Forsyning|Hosting)
    • Kim K. Jensen, Christiansfeld Fjernvarme
    • Tonny Dam Jensen, Sdr. Felding Varmeværk – på valg
    • Mikkel Grathe, Hobro Varmeværk – på valg

 

 

 

//