Svendborg Fjernvarme får mere ud af forsyningens data med nyt Forsyning|BI
Svendborg Fjernvarme får mere ud af forsyningens data med nyt Forsyning|BI
Efter at være skiftet til den nye version af Forsyning|BI, oplever man i Svendborg at have mere tid til at fordybe sig i varmeværkets data – og det giver stor værdi i hverdagen. Samtidig fremhæver varmeværket også, at løsningen er blevet langt mere brugervenlig.
- Jeg har fået mere tid til at dykke ned i forsyningens nøgletal, analysere på dem og bruge dem aktivt. Og samtidig er arbejdet med tallene blevet langt mere dynamisk.
Sådan beskriver Jonas Wallin, administrations- og regnskabschef i Svendborg Fjernvarme, sine oplevelser med den nye version af Forsyning|BI.
Svendborg Fjernvarme skiftede fra det gamle Forsyning|BI tilbage i foråret – og indtil videre bruger man primært løsningen til at rapportere nøgletal om både økonomi og produktion til bestyrelsen.
Tallene samles i standardrapporter, som hurtigt giver et visuelt overblik. Har man brug for det, kan man dykke helt ned i rapporterne for at se, hvor de enkelte poster kommer fra.
Det er enormt vigtigt at kunne, når man driver et varmeværk, og derfor er man i Svendborg glade for, at det er så let og intuitivt at samle nøgletallene, fortæller Jonas Wallin:
- Det er virkelig et brugervenligt system, vi har fået. Min oplevelse er, at man ikke behøver den store erfaring med andre Business Intelligence-løsninger for at komme i gang, fordi løsningen er bygget op ligesom Microsofts andre systemer, siger han og fortsætter:
- Det gør, at jeg lynhurtigt kan danne de rapporter, jeg skal levere til bestyrelsen – og i stedet bruge mere tid på at fordybe mig i, hvordan vi på varmeværket kan skabe værdi ud fra vores data. Samtidig har jeg også mere tid til at fejlfinde og opdage afvigelser.
Vigtigt samspil med Forsyning|FOF
Ligesom Forsyning|FOF i skyen, er Forsyning|BI bygget på Microsofts platform. De to løsninger er derfor tæt integrerede – og det betyder, at man fra BI har direkte adgang til sine finans- og forbrugerdata.
Samspillet gør ikke mindst, at data i Forsyning|BI opdateres flere gange om dagen. Noget, der har stor betydning for brugeroplevelsen, fortæller Jonas Wallin.
- Ændrer jeg noget i Forsyning|FOF, bliver det opdateret i Forsyning|BI indenfor et par timer. Så integrationen mellem de to systemer er upåklagelig. Det fungerer også godt, at jeg har let adgang til data ovre fra FOF, når jeg klikker mig ned igennem lagene i BI, lyder det.
Gør det lettere at samarbejde på tværs
Indtil nu har Svendborg Fjernvarme kun brugt Forsyning|BI til at rapportere nøgletal til bestyrelsen. Men spørger man Jonas Wallin, kan løsningen skabe værdi for hele organisationen, hvis man udnytter dens fulde potentiale. Og det er netop også fremtidsplanen i Svendborg.
- Det, at vi har et intuitivt og ensartet system til at behandle vores nøgletal med, gør det langt lettere at samarbejde på tværs af organisationen. Alle har det samme billede som udgangspunkt, forklarer han og fortsætter:
- Planen er, at vi med tiden vil integrere Forsyning|BI i arbejdsgangene hos vores medarbejdere. Det kunne for eksempel være, når der skal lave kørelister til at tilse units eller installationer – eller når en kunde ringer ind, og vi hurtigt skal slå adressen op for at se, hvad der er lavet. Det kræver selvfølgelig, at man skræddersyer nogle rapporter selv, men vi ser det i høj grad som et samarbejdsværktøj. Det er ikke bare figurer og diagrammer.