Planlæg konverteringer og skitsér ændringer i nettet med Forsyning|GIS
Planlæg konverteringer og skitsér ændringer i nettet med Forsyning|GIS
Hjælpeværktøjer i Forsyning|GIS hjælper dig til let at skabe et geografisk overblik over dine konverteringsprojekter, samt planlægge og inddele projekterne i etaper. Derudover kan du nu indtegne og dele skitser af ændringer i dit ledningsnet med et nyt skitseværktøj.
Konverteringer bliver det helt store omdrejningspunkt for mange fjernvarmeselskaber i de kommende år. I Danmark skal vi af med de gamle, dyre opvarmningsformer – særligt naturgassen – og fjernvarme er den oplagte erstatning i store del af landet.
Men det er et kæmpe arbejde at planlægge store konverteringsprojekter, og derfor tilbyder Softværket en række hjælpeværktøjer, som letter processen. Det gælder ikke mindst i Forsyning|GIS.
Med Forsyning|GIS Web får du nemlig et geografisk overblik over dine potentielle konverteringsområder og de opvarmningskilder, de enkelte forbrugere har i dag. Det sker ved hjælp af aktuelle BBR-data, som indlæses på områdets boliger og markeres på kortet i WebGIS. På den måde kan du let identificere områder, som er oplagte til fjernvarmekonverteringer.
Og når først du har identificeret dine potentielle konverteringsområder, kan du inddele dem i etaper i Forsyning|GIS Desktop. Det giver dig et overblik over konverteringsprojektets udrulningsplan.
Som en del af din GIS-løsning kan du samtidig få vist dit ledningsnet med en afgrænsning af konverteringsområdet og de enkelte etaper på din hjemmeside. Ved at zoome ind på kortet, kan forbrugeren nemt se, hvilken etape deres adresse hører til og hvornår de kan få fjernvarme
Nyt skitseværktøj
Med fuld fart på fjernvarmebranchen bliver ændringer i ledningsnettet ikke ligefrem mindre hyppige. Derfor har vi udviklet et nyt skitseværktøj til WebGIS, som lader dig indtegne ændringer til ledningsnettet langt hurtigere i Forsyning|GIS og dele dem med dine kollegaer.
Skitselag synkroniseres og opdateres desuden automatisk i GIS Desktop, og dermed kan skitseværktøjet også bruges som et kommunikationsværktøj mellem de to GIS-løsninger.
Skitseværktøjet gør det desuden nemmere at indtegne stikledningsforslag, når man står ude i marken med en kunde, som skal have installeret fjernvarme.
Se de nye funktioner i værktøjet herunder: