Økonomi- og administrationschef til softwarevirksomhed i stor udvikling

16. august 2024

Økonomi- og administrationschef til softwarevirksomhed i stor udvikling

Vil du have en ledende rolle indenfor økonomi og administration i en af forsyningsbranchens største IT-virksomheder?

Som økonomi- og administrationschef i Softværket bliver du en del af en spændende udvikling i en virksomhed i eksplosiv vækst.

Forsyningssektoren i Danmark – heriblandt vores kunder i fjernvarme- og vandsektoren – leverer en vigtig samfundsmæssig funktion og udvikler sig voldsomt i disse år.

Det stiller større og større krav til sektorens IT-løsninger, og derfor er vi i Softværket i fuld gang med at vokse for at være på forkant med udviklingen.

Du vil som økonomi- og administrationschef have en bred snitflade til hele organisationen, mens du også vil indgå i vores øverste ledergruppe og vil bidrage aktivt til både udvikling og eksekvering af vores strategi.

I dagligdagen får du desuden ledelsesansvar for fire medarbejdere i din afdeling.

I Softværket vil du indgå i en stærk virksomhedskultur, som er præget af godt fællesskab, tillid, humor og en uformel omgangstone.

Dine nøgleopgaver som økonomi- og administrationschef bliver bl.a.:

  • Ledelse og udvikling af økonomi- og administrationsafdelingen
  • Løbende udvikling af økonomifunktionen og sikre automatisering og digitalisering af processer og arbejdsgange i tæt samarbejde med den øvrige ledelse
  • Værdiskabelse og forslag til forbedringer i organisationen gennem controlling, økonomiske analyser og statistikker
  • Ansvar for budgetprocessen, klargøring af regnskab, perioderegnskaber og rapportering til bestyrelsen – herunder kontakt til relevante parter som revisor, bank.
  • Ansvarlig og udførende af diverse administrative opgaver, herunder forhandling og kontakt til leverandører

Du er klar til at tage næste skridt i din karriere

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående økonomisk uddannelse som f.eks. cand.merc.aud., HD(R), cand.merc. i økonomistyring eller lignende. Du er en fagligt stærk profil med værktøjskassen på plads omkring de finansielle discipliner, herunder regnskab, controlling og rapportering.

Vi ser gerne, at du har minimum 3-5 års erfaring og nu er klar til næste skridt i din karriere. Måske vil du gerne prøve kræfter med dit første lederjob – i så fald vil du blive klædt godt på gennem Softværkets interne lederuddannelse.

Som økonomi- og administrationschef er du hands-on og dygtig til at opbygge processer/værktøjer. Du har en stærk systemforståelse og erfaring med at automatisere og digitalisere forretningsprocesser. Du stiller gerne spørgsmål til status quo og udfordrer dine kollegaer, når du ser optimeringsmuligheder.

Du arbejder analytisk og forretningsorienteret, men er også omstillingsparat og klar til at give en hjælpende hånd i en afvekslende hverdag.

Som person er du struktureret, ansvarsbevidst og en god kommunikator. Du engagerer dig i din arbejdsplads, har et stort drive og trives både selvstændigt og i et team. Du er imødekommende og nysgerrig af natur.

Kendskab til Business Central og Power BI er en væsentlig fordel.

Vi sørger for, at du kan balancere arbejds- og privatliv

Du bliver en del af en fagligt stærk organisation, hvor dine kollegaer brænder for at tilbyde markedets bedste og mest innovative IT-løsninger og -services.

Du får gode ansættelsesforhold og bliver en del af et positivt arbejdsmiljø, hvor fokus er på kunder, kollegialt samarbejde og god balance mellem arbejds- og privatliv uden at gå på kompromis med karrieren.

Stillingen er på 37 timer og du får pensionsordning og sundhedsforsikring, en god kantineordning, samt en velfærdsordning med tilbud om massage og akupunktur. 

Du får arbejdsplads på vores kontor i Kolding, naturligvis med gode muligheder for hjemmearbejde.

Du kan læse mere om Softværket her

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til HR-chef Majbritt Lorenzen, hr@softvaerket.dk mærket ”Økonomi- og administrationschef” snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler. 

Ansøgningen kan fremsendes sikkert via vores hjemmeside under kontakt os. Emnefeltet skal da være udfyldt med hr@softvaerket.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte adm. direktør Jan Elmstrøm Blaabjerg eller HR-chef Majbritt Lorenzen på tlf. 76 32 12 50.

//