Forsyning|FOF - Geokodning og adressevask

17. maj 2018

Forsyning|FOF - Geokodning og adressevask 

Forsyning|FOF har for nyligt lanceret et nyt spændende modul til geokodning og vask af adresser. Modulet kan hjælpe jer med at få gennemgået adresserne med henblik på at sikre, at de svarer overens med de offentlige adresser. Modulet validerer ejendomsadresser og installationsadresser for at sikre, at de er korrekte. Hvis en adresse ikke er valid, kan værktøjet rette adressen. Samtidig bliver der påført koordinater på adresserne, som kan bruges til præcis at udstille ejendommene og installationerne på et kort.
 
Vi kan tilbyde jer dette værktøj, fordi vi har lært Forsyning|FOF at logge på DAWA (Danmarks Adressers Web API), der indeholder alle de officielle adresser i Danmark. Via opslag i DAWA kan vi sikre, at de adresser, der står i Forsyning|FOF, afspejler de adresser, der findes i virkeligheden. Det har flere, fordele og det er samtidig en forudsætning for, at flere af funktionerne i vores andre løsninger fungerer optimalt - herunder Forsyning|GIS og Forsyning|BI.
 
Fordelene kort fortalt

Forsyning|FOF
- Valideringen af adresserne sikrer, at alle adresser er rigtige
- Adresserne er således korrekte, når der skal indberettes til FIE, og det mindsker risikoen for fejl
- Du får mulighed for at trække data ud af Forsyning|FOF, hvor husnumre, litra, dør og side er delt op. I dag kan du kun trække litra1 og litra2. Denne opdeling er efterspurgt af flere eksterne modtagere af dataudtræk
- Mulighed for at bruge koordinater i udskrifter samt i dataudtræk
 
Forsyning|GIS
- Et krav for at lukkelister fungerer korrekt
- Et krav for at Web Edit og Desktopløsningen fungerer korrekt
- Et krav for at ejendomme kan vises korrekt på et kort
 
Forsyning|BI
- Et krav for at forbrugerne kan vises på kort i løsningen.
 
For at komme i gang med modulet har vi lavet en vejledning, som I frit kan benytte jer af. Vejledningen er udgivet i Serviceprogrammet den 1. maj 2018.
Vi kan også hjælpe dig over på løsningen i dit forbrugersystem. Vi tilbyder ”vask og strygning” af adresser til en fast pris på 1 times konsulenthjælp pr. 1.500 forbrugere op til 4.500 forbrugere. Forsyninger med mere end 4.500 forbrugere faktureres efter medgået tid.

Mere information?

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Peter A. Carstensen

//