Forsyning|FOF får vigtig godkendelse fra Erhvervsstyrelsen

21. december 2023

Forsyning|FOF får vigtig godkendelse fra Erhvervsstyrelsen

På Erhvervsstyrelsens liste over digitale standardbogføringssystemer, som udgives 1. januar 2024, vil Forsyning|FOF fremgå. Og det er enormt vigtigt for, at vi fortsat kan understøtte varme- og vandværker i deres daglige administration.

Forsyning|FOF er blevet godkendt som et digitalt standardbogføringssystem af Erhvervsstyrelsen.

For dig som bruger betyder det derfor, at du kan vide dig sikker på at overholde de nye krav til digitalisering i bogføringsloven, når du bruger vores finans- og forbrugersystem.

Du er med andre ord helt klar til at bogføre digitalt, når de nye regler træder i kraft fra 1. juli 2024.

Du kan desuden forvente, at vi som et led i at opfylde kravene i den nye bogføringslov, vil udsende opdaterede databehandleraftaler til alle vores kunder.

Klar til digital bogføring

I Softværket er vi selvfølgelig glade for, at vi fortsat kan understøtte forsyningsbranchen i deres daglige administrationsopgaver – og derfor har vores direktør Jan Elmstrøm Blaabjerg også svært ved at få armene ned over godkendelsen.

- Det er en enormt vigtig godkendelse, vi har fået – for den betyder, at vores kunder kan blive ved med at bruge Forsyning|FOF som de gør i dag, uden at være nervøse for om de overholder bogføringsloven. For det gør de, siger han og tilføjer:

- Vi er helt klar til at hjælpe landets varme- og vandværker med deres digitale bogføring.

//