Er du vores nye supporter/konsulent?

22. marts 2022

Er du vores nye supporter/konsulent til Business Central?

 

Vil du være en del af et dynamisk, fagligt og serviceminded konsulentteam, der brænder for at hjælpe og udvikle vores forsyningskunder?

Vi søger en initiativrig og selvstændig person til vores konsulent- & supportafdeling, der bestræber sig for at levere den allerbedste service til vores forsyningskunder. Du skal have en solid regnskabsmæssig forståelse og stor interesse for - og generel indsigt i - IT-systemer.

Vi varetager alle opgaver inden for support, konsulentopgaver, undervisning, administration af varme- og vandværker og deltager aktivt i udviklingen af vores brancheløsninger til forsyningssektoren.

Vores nuværende ERP-system bliver over de næste 5 år løftet til Business Central.

Vores konsulent- & supportafdeling består, udover dig, af 12 dedikerede og fagligt stærke kollegaer.

 

Din profil

  • Du har erfaring med BC
  • Du har en regnskabsmæssig uddannelse med stor indsigt og interesse i IT-systemer, eller du har en IT-uddannelse suppleret med solid regnskabsmæssig forståelse
  • Du har meget gerne erfaring fra lignende stilling
  • Du er struktureret, har overblik, kan holde fokus og følge opgaverne til dørs
  • Du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag

Dine opgaver

  • Rådgivning, vejledning og support til brugere
  • Konsulentopgaver – som udføres både hos os selv og hos kunden
  • Deltagelse i videreudviklingen af vores IT-brancheløsninger
  • Undervisning af slutbrugere
  • Vedligeholdelse og udarbejdelse af dokumentation
  • Ad hoc-opgaver

Du vil i startfasen gennemgå et oplæringsforløb i brugen af vores løsninger.

Bliv en del af Softværket

Du bliver en del af en spændende organisation, hvor dine kollegaer, ligesom dig, brænder for at forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative IT-løsninger og services. Hertil kommer gode ansættelsesforhold og et positivt arbejdsmiljø, hvor fokus er på kunder, kollegialt samarbejde og god balance mellem arbejds- og privatliv. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med frihed og ansvar samt mulighed for at arbejde hjemme. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Aflønning i henhold til kvalifikationer. Derudover tilbydes en god pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning og en attraktiv kantineordning.

Ansøgningen med CV sendes pr. mail til HR-chef, Majbritt Lorenzen, ml@softvaerket.dk, senest den 15. april 2022 mærket ”BC-supporter/konsulent”. Såfremt du ønsker at fremsende ansøgningen sikkert, kan det ske via vores hjemmeside. Emnefeltet skal da være udfyldt med ml@softvaerket.dk.

 

Samtaler afholdes løbende.
Jobstart vil forventelig være 1. juni 2022.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Konsulent- og Supportchef, Peter A. Carstensen, på tlf. 76321250 eller mail pac@softvaerket.dk

//