Byg dit eget kursus – hos dig!

28. maj 2019

Byg dit eget kursus – hos dig!


Konsulent- og supportgruppen tilbyder gerne at afvikle kurser ude hos dig på din forsyning. Hvis du er initiativtager til at samle nogle af dine kollegaer, fx fra din ERFA-gruppe eller blot kollegaer fra forsyningerne i nabolaget, så kommer vi gerne forbi og underviser jer. Vi har alt det tekniske udstyr med, når vi kommer til din forsyning.
Der er altså rig mulighed for at få opbygget mere viden, der vil hjælpe dig til at gøre hverdagen nemmere, når du arbejder i Forsyning|FOF.

Du og dine kollegaer kan ”skræddersy” en undervisningsdag nøjagtig, som I ønsker det. I kan nemlig selv definere det eller de emner, I vil undervises i.

For at det kan lykkes og for at det bliver en god oplevelse, så skal du bruge følgende:

  • Et godt og egnet lokale, fx et mødelokale
  • Mindst fire deltagere/kursister
  • Et eller flere emner, som I ønsker at blive undervist i

Forsyning|FOF spænder bredt. Så det gør mulige kursusemner naturligvis også.
Her er nogle bud på emner, der måske kunne bruges:

  • Opfølgning på persondata
  • Kom i gang med anlægskartoteket i Forsyning|FOF
  • Få opbygget elektronisk administration via elektronisk fakturaflow
  • Få integreret budgetopfølgning i Forsyning|FOF ved at tage budgetmodel i brug
  • Optimering i den daglige bogføring via posteringstekster og/eller dimensionsregnskab
  • Få fokus på kontrol af forbrug og afkøling via Forbrugsoverblikket i Forsyning|FOF
  • Se mulighederne med Byg og dan dataudtræk i Forsyning|FOF
  • Opsætning af breve, formularer og fakturaer i tekstbehandleren


Vi afregner ud fra antal deltagere – kontakt os for at få et godt tilbud.

 

Kontakt Peter A. Carstensen på tlf. 7632 1250 eller via mail, så får du viden bygget på dig selv og dine kollegaer i branchen.

 

//