Efter et år med FOF i Skyen, fortsætter vi udrulningen
Forsyning|FOF i skyen: Efter et år med FOF i Skyen, fortsætter vi udrulningen
Udrulningen af Forsyning|FOF i Skyen fortsætter derudaf med et dagligt stigende antal brugere. Vi giver her et overblik over, hvor vi er i processen, samt gode tips til at gøre migreringen nemmere for dig.
Et år er gået siden de første pilotbrugere kom ”op i skyen”.
Det har været et år, hvor vi med jeres hjælp og konstruktive feedback har lært meget, været i stand til at udvide og forbedre undervisningen, og er kommet rigtig langt med udviklingen og udrulningen af Forsyning|FOF i Skyen - I skal derfor have en stor tak for jeres fortsatte indsats og feedback.
Og med fuld fart på den fortsatte udrulning, kan vi nu se tilbage på et år, hvor vi sideløbende med udviklingen af løsningen, også hver uge har migrerede nye værker, og siden de første pilotbrugere kom på i april sidste år, er vi nu stolte af at have over 150 brugere på Forsyning|FOF i Skyen.
Vi er derfor klar over, at der fortsat kommer nye brugere til, som skal vænne sig til at bruge den nye løsning.
Vi forstår samtidig, at denne proces kan give anledning til både udfordringer og spørgsmål. Vi giver derfor her en gennemgang af, hvor vi er i processen, hvad det næste skridt er, og ikke mindst råd til hvordan nye brugere kan komme godt i gang med Forsyning|FOF i Skyen.
Læs om dine fordele og find svar på spørgsmål på vores hjemmeside
Vi har lanceret en ny del af vores hjemmeside, som omhandler Forsyning|FOF i skyen.
Udover alle løsningens mange fordele, finder du her viden om Microsoft Business Central, udrulningsprocessen og alle de seneste nyhedsbreve.
Du har desuden adgang til en oversigt over ofte stillede spørgsmål, som vi opdaterer løbende.
Har du et spørgsmål eller vil du bare gerne vide, hvordan Forsyning|FOF kommer til at se ud i fremtiden, kan du altså fremover i mange tilfælde finde svar på vores hjemmeside.
Stor overflytning af features på vej i fase 2
Mens udrulningen af Forsyning|FOF i Skyen kører derudaf, og flere af jer kommer over på Skyen, er vi i fuld gang med udviklingen af fase 2.
Og her bliver der arbejdet hårdt i ’Maskinrummet’, hvor det i denne omgang er en større samling af features og funktioner, som er ved at blive flyttet over på Forsyning|FOF i Skyen
Udover features som Debitor, fri faktura, og renteberegner, kan brugere af Forsyning FOF i Skyen også se frem til at funktioner som beboer, installationer, -og adressehistorik, betalingsservice og Aconto posteringer bliver tilgængelige, mens alle kartotekerne også kommer over på skyen.
Vi sørger selvfølgelig for at holde jer opdaterede på løbende tilføjelse til Forsyning|FOF i Skyen.
3 råd til den første tid efter migreringen
Det kan være udfordrende og til tider overvældende at skulle skifte rutiner.
Det har vi hos Softværket fuld forståelse for, og vi prøver derfor altid at klæde vores nye brugere så godt på som muligt.
Derfor kommer vi her med tre råd til, hvordan du kan gøre den første tid med Forsyning|FOF i Skyen nemmere, efter at I er blevet migreret.
Brug hinanden
Efter et veloverstået kursus er det helt normalt at føle sig lidt overvældet af alt den nye information, man lige har fået.
Derfor anbefaler vi, at I sætter vidensdeling på dagsordenen, og bruger hinanden til at få inspiration og yderligere kendskab til Forsyning|FOF i Skyen.
Er I flere afsted sammen fra samme værk til kurserne, er det f.eks. oplagt at bruge hinanden efter kurset, hvis man er i tvivl om noget, eller har brug for sparring.
Er du alene afsted kan det være en god idé at forsøge at udvide dit netværk med henblik på vidensdeling om løsningen - For eksempel med dem du har været på kursus med, eller søge råd i din ERFA-gruppe.
Brug vejledningsvideoer
Internettet gemmer på mange videoer og guides til, hvordan du kan navigere bedst rundt i Business Central.
Her foreslår vi, at du anvender UseDynamics videovejledninger. Videoerne er på engelsk, og kan blandt andet give dig et hurtigt og overordnet indblik i, hvordan du navigere i Business Central, samt hvordan du anvender løsningens forskellige funktioner.
Du finder videovejledningerne ved at følge dette link: Learn the basics of Dynamics 365 Business Central - Watch videos (usedynamics.com)
Kontakt os
Skulle alt fejle, og mister I overblikket, står vi selvfølgelig altid klar til at hjælpe og vejlede jer med alle jeres løsninger.
I kan derfor altid skrive til os via serviceprogrammet eller ringe til os på tlf. 7632 1250.
Vær dog opmærksom på, at der kan være forlænget ventetid i tiden efter kurserne, da der er flere der forsøger at komme igennem med spørgsmål.
Funktioner i Forsyning|FOF i Skyen: Søgning og filtrering
I hver udgave af nyhedsbrevet, præsenterer vi en funktion, som kommer med Forsyning|FOF i Skyen.
Og denne gang, vil vi gerne gøre jer opmærksomme på søgning -og filtreringsfunktionen i Business Central.
Med søgnings -og filtreringsfunktion kan du få hjælp til at scanne, finde og begrænse poster på en liste eller i en rapport eller XMLport. På den måde kan du nemt finde frem til nøjagtig den information du står og skal bruge.
Læs mere om søgnings -og filtreringsfunktionen her: Sortering af, søgning i og filtrering af lister - Business Central | Microsoft Learn
Det kan du forvente af udrulningen
Vi kommer løbende med opdateringer på, hvor langt vi er nået i udrulningen af Forsyning|FOF i skyen.
Når det er ved at være din forsynings tur til at komme op i skyen, vil I få besked fra jeres kontaktperson i god tid – hvorefter I sammen med kontaktpersonen aftaler et personligt møde om konverteringsprocessen. Mødet afholdes senest 3 måneder før jeres konverteringsdato.
For at vi kan rykke jer over i Forsyning|FOF i skyen hurtigst muligt, udarbejder vi sammen en tjekliste med opgaver, I skal have løst frem mod overgangen. Har I til den tid spørgsmål til nogle af opgaverne, står vores support selvfølgelig til rådighed.
Når dagen for konverteringen kommer, vil I gennemgå et intensivt undervisningsforløb på tre dage. På de to første dage får I mere generel, hands-on undervisning, mens I på den tredje dag vil arbejde med jeres egen data i et testmiljø.
I den følgende uge efter undervisningsforløbet vil Softværket stå klar til at hjælpe jeres forsyning med eventuelle udfordringer, I møder i forbindelse med implementeringen.
Udrulningen af de enkelte funktioner vil foregå løbende, og derfor vil der være en periode, hvor du vil arbejde i to systemer.